Find dine kontaktlinser hos Mathiasen Optik i Skærbæk
Dit syn er vigtigt for os, derfor går vi meget op i at finde en løsning der passer til dig og dine behov – uanset om det er briller eller kontaktlinser. Der er flere årsager til, at en del vælger kontaktlinser frem for briller. De er fleksible, simple og lette at have med at gøre, og de sikrer dig god komfort og mere bevægelsesfrihed.
Find de rette kontaktlinser hos din optiker i Skærbæk
Når det kommer til kontaktlinser, så er mulighederne mange. Er du i tvivl om, hvilke kontaktlinser der passer til dig? Vi har lavet en guide, så du nemt kan skabe overblik over de mange muligheder.
- 1-dagslinser yder komfort og sikkerhed. De egner sig til dig, der er meget aktiv, vil slippe for rengøring eller som skifter mellem briller og linser.
- 14-dages kontaktlinser kræver ingen tilvænning, og om nødvendigt kan du sove med linserne. De er lette og hurtige at rengøre.
- 30-dages kontaktlinser er bløde og behagelige, men er udelukkende til dagsbrug.
- Døgnlinser kan bruges nat og dag i 30 dage, og skal derfor ikke rengøres ofte.
- Flerstyrkelinser tillader dig at se skarpt uanset afstand. Kontaktlinsen kan kræve tilvænning, men bidrager med god synskomfort.
Gode råd fra os til dig
Skal du have kontaktlinser for første gang? Her er en række gode tips, som du kan benytte dig af:
- Start med det samme øje, så du ikke bytter rundt på linserne.
- Vask dine hænder grundigt inden kontakt med øjne eller kontaktlinser.
- Det er vigtigt, at du husker at rengøre linserne.
Hos din Optiker i Skærbæk står vi klar til at hjælpe dig videre. Kom forbi din lokale optiker og få en snak om hvorvidt dine øjne egner sig til kontaktlinser, og hvad der passer bedst til dig.